Pressemeddelelse -
Norwegian lancerer digitalt temperaturkort
Norwegian lancerer nu en helt ny funktion på selskabets hjemmeside, der gør, at de rejsende kan søge destinationer med den temperatur, de ønsker.
Norwegian lancerer i dag en funktion på sin hjemmeside, der gør det muligt for de rejsende at finde den næste feriedestination ved at bruge et temperaturkort. Søgefunktionen finder destinationer med den temperatur, man ønsker, pris eller ferietype – alt ved hjælp af et digitalt rutekort.
- Det er vigtigt for os, at vores hjemmeside gør det så nemt som muligt for vores kunder at finde den rejse, de ønsker sig. Vi ved, at mange længes efter sol og varme, så en søgefunktion baseret på temperatur vil gøre det lettere at finde det, man leder efter – og måske få inspiration til nye rejsemål, man ikke lige havde tænkt på. Det digitale rutekort er en del af vores fortsatte arbejde for at give vores kunder det bedst mulige produkt, siger kommerciel direktør i Norwegian, Thomas Ramdahl.
Norwegians hjemmeside blev i 2016 kåret til verdens bedste for et lavpris-flyselskab under World Travel Awards.
Se Norwegians digitale rutekort her.
Emner
Norwegian
Norwegian er verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,6 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.000 medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.