Pressemeddelelse -
Norwegian kåret til årets bedste lavprisselskab
Norwegian er kåret til årets bedste lavprisselskab 2014 af Air Transport News. Prisen blev uddelt i går aftes i Istanbul. ”Denne udmærkelse betyder meget for os,” siger adm. direktør i Norwegian, Bjørn Kjos.
”Denne udmærkelse betyder meget for os, og jeg vil gerne takke alle passagererne og juryen, som har givet os denne fantastiske anerkendelse. Jeg vil også takke alle i Norwegian, som hver eneste dag gør sit yderste for vores rejsende. Prisen som ”Årets bedste lavprisselskab” beviser, at nye fly, god service og lave priser bliver værdsat højt,” siger adm. direktør i Norwegian, Bjørn Kjos.
Om Air Transport News Awards
Det er læserne af Air Transport News, der har stemt på Norwegian som “Årets bedste lavprisselskab”, og en jury bestående af internationale brancheeksperter der har valgt Norwegian som vinder.
Norwegian blev sidste år også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 416 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 3500 ansatte. Norwegian har 89 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.