Pressemeddelelse -
Norwegian kåres igen som Europas bedste lavprisselskab af Skytrax World Airline Awards
For andet år i træk er Norwegian kåret som Europas bedste
lavprisselskab af det anerkendte Skytrax
World Airline Awards. Det er flypassagererne selv,
der bedømmer over 200 flyselskaber
i hele verden, i det
som betegnes som en af de mest prestigefyldte og anerkendte
priser i luftfartsindustrien. Administrerende direktør Bjørn Kjos modtog prisen under Farnborough
Airshow i dag.
At Norwegian endnu en gang vinder i kategorien som Europas bedste lavprisselskab er en fantastisk præstation, og noget flyselskabet bør være stolte af. Europa er kendt for at være en af de mest konkurrenceprægede regioner i lavprismarked og Norwegian fortsætter med at være et populært valg blandt kunderne. Ikke kun på de korte ruter rundt på kontinentet, men også i det voksende langdistance-netværk, siger administrerende direktør i Skytrax, Edward Plaisted.
- Denne pris betyder meget for os, og jeg er meget stolt og ydmyg over at modtage sådan en stor og vigtig anerkendelse for andet år i træk. Jeg vil gerne takke alle passagerer, der har stemt på Norwegian. Samtidig vil jeg gerne takke alle i Norwegian, der hverdag gør deres yderste for vores passagerer. Denne titel viser, at kombinationen af helt nye fly, venlig service, lave priser og et stort rutenet værdsættes højt, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen Skytrax World Airline Awards er den mest prestigefyldte og anerkendte prisuddeling i luftfartsindustrien. Rejsende fra mere end 160 lande deltager hvert år i verdens største undersøgelse af kundetilfredshed blandt flypassagerer. Over 200 flyselskaber måles i undersøgelsen. Kunderne bedømmer alt fra oplevelsen ved check in, boarding, sæde komfort, renlighed i kabinen, mad, drikke, underholdning og service.
Medie henvendelser:
Norwegian pressetelefon: +47 815 11 816
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 416 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 96 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.