Pressemeddelelse -
Norwegian har gennemført en vellykket rekonstruktion
I dag markerer Norwegian, at selskabet har gennemført rekonstruktionsprocesserne, der blev igangsat i november 2020, og selskabet kan nu se fremad. Norwegian har efter dette en betydeligt styrket økonomi, en tilpasset flyflåde og en forenklet og slagkraftig organisation.
- Det er en glædens dag, og den markerer en ny begyndelse for Norwegian. Et norsk flyselskab med lang historie, mange arbejdspladser, og som har stor værdi for rejsebranchen og det øvrige samfund er blevet reddet, siger Jacob Schram, koncernchef i Norwegian.
Pandemien har udløst en krise uden sidestykke for Norwegian og flybranchen generelt. Efter et halv år med krævende rekonstruktionsprocesser i både Irland og Norge, kan Norwegian nu slå fast, at processerne er gennemført, og at resultatet er vellykket. Det er et konkurrencedygtigt og finansielt robust Norwegian, der går fremtiden i møde.
- Jeg vil rette en stor tak til alle, der har troet på os igennem denne periode. Vi har været helt afhængige af støtten fra nuværende og tidligere ansatte, forretningspartnere og aktionærer, kreditorer og ikke mindst kunder. Norwegian er en væsentlig aktor i europæiske luftfart, og det vil vi fortsætte med ved at tillykke god service, stærke priser og attraktive destinationer, siger Jacob Schram.
Pandemien vil fortsat påvirke flybranchen et stykke tid fremover, og i perioden, der kommer, vil høj grad af fleksibilitet og fortsatte tilpasninger fortsat være vigtige. Myndighederne planer for gradvis genåbning af samfundet er positive signaler, og Norwegian vil i sommer åbne for flere afgange og flere destinationer i Norden og resten af Europa.
Yderligere information:
Gennemførelsen af rekonstruktionsprocesserne blev markeret på et pressemøde, der kan ses i sin helhed her.
Emner
Norwegian
Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser.
Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart.
I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050.
Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.