Gå til indhold
Foto: Carl J Asquini
Foto: Carl J Asquini

Pressemeddelelse -

Norwegian fragter et af verdens vigtigste dokumenter - Børnerettighederne - i DNA til Svalbard

I forbindelse med markeringen af 30 års-jubilæet for FN's børnekonvention, har Norwegian som UNICEF-partner fragtet et af verdens vigtigste dokumenter - Børnerettighederne - i syntetisk DNA til Svalbard. Her skal DNA'et lagres i permafrosten i Arctic World Archive.

I dag er Norwegians flyvning DY396 landet på Svalbard med en meget vigtig last ombord: Børnerettighederne lagret i syntetisk DNA. Det er det første officielle dokument, der lagres på denne måde, og DNA'et skal opbevares på et af verdens sikreste steder - i permafrosten i Arctic World Archive på den norske ø Svalbard.

Det var besætningen ombord, der var ansvarlig for at fragte den værdifulde last til Svalbard, hvilket vakte stor interesse blandt passagererne. Kaptajnen Sissel Maria Finnseth og kabinechefen Beate Vinkler Rasmussen har tidligere deltaget i UNICEF-opgaver og kunne stolte vise DNA'et frem til passagererne ombord.

- Jeg er stolt over at få lov til at være på denne historiske flyvning. Børns rettigheder er noget af det vigtigste, vi har, og dem skal vi værne om, siger Vinkler Rasmussen.

For kaptajn Sissel Maria Finnseth, som sad bag styrpinden på flyvningen, var dette en særlig vigtig opgave:

- Det er fantastisk, at vi kan bidrage til at sætte børns rettigheder i fokus med sådan en flyvning. UNICEF er en del af Norwegians DNA, og vi hjælper, hvor vi kan, for at give endnu flere børn den fremtid, de fortjener, siger hun.

- Norwegians bidrag har været grundlæggende
- Vi har altid været stolte af vores partnerskab med Norwegian. Deres medvirken har været helt afgørende for at få DNA'et sikkert i havn. De ansatte stiller altid op med et kæmpe engagement, så det er altid en fornøjelse at samarbejde med dem, siger UNICEF Norges generalsekretær, Camilla Viken.

Det er UNICEF Norge, der har taget skridt til at fremhæve børnekonventionens betydning og sikre, at indholdet er tilgængeligt i al overskuelig fremtid. På Verdens Børnedag den 20. november bliver DNA-kapslen arkiveret i Arctic World Archive. Arkivet er et samarbejde mellem Piql, der specialiserer sig i lagring og opbevaring af digital data, og Store Norske Spitsbergen Kulkompani.

- I dag er det faktisk lettere at hente information fra forhistoriske levn end fra en gammel mobiltelefon. At lagre digital data i syntetisk DNA er som almindelige kodning, vi kender fra vores computer. Det er bare et andet sprog, så det er ligesom at oversætte fra kinesisk til engelsk, siger Nick Goldman. Han er Senior Scientist ved EMBL's European Bioinformatics Institute i Cambridge i England, som er ansvarlig for kodningen af dokumentet.

Emner


Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian