Pressemeddelelse -
Norwegian fortsætter udvidelsen i Billund – nu direkte til Gran Canaria
Ruten mellem Billund og Las Palmas på Gran Canaria er den niende Norwegian-rute fra Billund. Hos Norwegian er man glade for at kunne fortsætte offensiven i lufthavnen.
- Vi er meget tilfredse med at kunne offentliggøre endnu en rute fra Billund Lufthavn – denne gang til Las Palmas på Gran Canaria, som er en af danskernes favoritdestinationer i vinterhalvåret. De rejsende fra Billund har taget godt imod vores sommersatsning, så nu glæder vi os til at byde de rejsende ombord i vores flåde af moderne, komfortable og mere klimavenlige fly, siger Senior Vice President Commercial Short Haul, Magnus Maursund.
Norwegians vinterprogram indeholder desuden to nye ruter fra København (CPH) til henholdsvis München med tre ugentlige afgange og Fuerteventura med en ugentlig afgang.
Fakta om den nye rute til Gran Canaria fra Billund
Ruten Billund (BLL) – Las Palmas/Gran Canaria (LPA) starter 30. oktober med en ugentlig afgang (onsdag). Priserne starter ved 799,- kroner/enkeltbillet.
Kontakt for pressen
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm. E-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com
Emner
Norwegian
Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.