Gå til indhold
Norwegian flyver til Brasilien for første gang

Pressemeddelelse -

Norwegian flyver til Brasilien for første gang

Norwegians allerførste flyvning til den brasilianske storby Rio de Janeiro tog af sted fra London Gatwick søndag formiddag. Den nye direkte rute er godt nyt for danske rejsende, for det er nemt at komme videre til både Rio de Janeiro og Buenos Aires i Argentina via London.

“Flytilbuddene mellem Europa og Brasilien har længe været præget af lav konkurrence og høje priser. Det gør Norwegian noget ved, når vi nu for første gang starter rute mellem London og Rio de Janeiro. Vi ser frem til at gøre Sydamerika endnu mere tilgængeligt for europæiske rejsende og ikke mindst tilbyde brasilianerne billige flybilletter til Europa og adgang til vores store rutenetværk,” siger Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos.

Norwegian har fire ugentlige flyvninger til den brasilianske storby Rio de Janeiro, og afgangene korresponderer godt med Norwegians flyvninger fra København.

Norwegian godt modtaget i Brasilien
“Norwegians start i Brasilien vil få stor betydning for turismen i landet. Flere rimelige billetter er afgørende for at øge antallet af tilrejsende, skabe nye arbejdspladser og styrke den brasilianske økonomi,” sagde Brasiliens turistminister, Vinicius Lummertz, da den nye rute blev offentliggjort sidste år.

Norwegian tilbyder allerede daglige, direkte flyvninger mellem London Gatwick og Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Norwegian har desuden seks indenrigsruter fra Buenos Aires til Córdoba, Mendoza, Iguazú, Neuquén, Bariloche og Salta.

Over 60 interkontinentale ruter
Norwegian lancerede sin første langdistancerute i 2013 mellem Oslo og New York. I takt med selskabets leverance af flere nye Boeing 787 Dreamlinere er antallet af interkontinentale ruter steget til over 60. Norwegian er i dag det største europæiske flyselskab i New York-området med over to millioner passagerer i 2018. Intet flyselskab udenfor Nordamerika flyver flere passagerer til og fra dette vigtige marked end Norwegian.

Om den nye rute:

Norwegian flyver fire gange om ugen (mandage, onsdage, fredage og søndage) mellem London Gatwick og Rio de Janeiro. Det er selskabets komfortable og mere miljøvenlige 787 Dreamliner-fly, der vil betjene ruten.

Afgang fra London Gatwick kl.12.00 lokal tid, ankomst Rio de Janeiro kl.19.25 (lokal tid).
Afgang fra Rio de Janeiro kl.22.25 lokal tid, ankomst London Gatwick kl.13.35 næste dag (lokal tid).

Emner


Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian