Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian fløj 100.000 flere passagerer i februar

Passagervæksten fortsatte for Norwegian i februar. Godt 935.000 passagerer fløj med Norwegian denne måned, en vækst på 12 pct. sammenlignet med februar 2010.

I februar fløj 935.488 passagerer med Norwegian, mod 834.884 sidste år. Det er 100.604 (12 pct.) flere passagerer sammenlignet med februar sidste år. Kabinefaktoren var på 76 pct., hvilket er det samme som foregående år, endda med en vækst i kapaciteten på hele 26 pct.

Seks nye fly ind i flåden                                                                                     

”Vi er rigtig godt tilfredse med, at belægningsgraden er stabil selv med en kraftig kapacitetsvækst. I løbet af februar og marts fornyer vi flåden med hele seks nye og mere miljøvenlige Boeing 737-800-fly. De nye fly betyder også reducerede driftsomkostninger for selskabet. Samtidig vil trådløst bredbånd om bord og nyt Dreamliner-interiør bidrage til at forbedre den samlede kundeoplevelse væsentligt,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos. 

Selskabet opererede 99,4 pct. af de planlagte flyvninger i denne måned, hvoraf 82,8 pct. afgik planmæssigt.

Se detaljerede tal i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 91 63 16 45

 

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens største og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (238 ruter og 95 destinationer pr. september 2010). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 10,7 millioner passagerer og omsatte for 7,3 milliarder norske kroner i 2009. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.000 ansatte og 53 fly i sin flyflåde (oktober 2010). Selskabet får leveret i alt 73 nye fly af typen Boeing 737-800 i perioden 2008 – 2014. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian