Gå til indhold
Norwegian fjerner krav om mundbind på alle flyvninger

Pressemeddelelse -

Norwegian fjerner krav om mundbind på alle flyvninger

Fra og med mandag den 4. april fjerner Norwegian kravet om at benytte mundbind ombord på alle flyvninger. Beslutningen baseres på den nuværende smittesituation og stadig færre restriktioner i Europa.

Norwegian følger situationen løbende, og på grund af yderligere lempelser i Europa fjerner selskabet kravet om at benytte mundbind ombord på alle flyvninger, uanset destination. Det er første gang siden den 17. juni 2020, at kravet om mundbind fjernes på alle flyvninger.

Den 12. februar blev kravet fjernet på skandinaviske flyvninger, og siden har Norwegian oplevet øget rejselyst og optimisme blandt kunderne. Norwegian håber, at fjernelse af kravet om mundbind vil gøre tærsklen endnu lavere for de, der ønsker at rejse til sommer.

Norwegian opfordrer alle, der skal ud og rejse til at være opmærksomme på, at der fortsat er påbud om brug af mundbind i mange europæiske lufthavne. Man bør sætte sig grundigt ind i hvilke regler, der gælder på sin destination og eventuelle mellemlandinger. Hvis man fortsat ønsker at benytte mundbind ombord, er man selvfølgelig velkommen til det.

Emner


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Pressekontakt

Mediekontakt

Mediekontakt

Pressekontakt Andreas Hjørnholm Nordisk kommunikationschef + 45 2657 0767
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser.

Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart.

I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050.

Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Norwegian