Gå til indhold
Norwegian får topkarakter i international kåring

Pressemeddelelse -

Norwegian får topkarakter i international kåring

Flypassagerer over hele verden har for andet år i træk givet Norwegian fire ud af fire mulige stjerner, ifølge Airline Passengers Experience Association (APEX). Fire stjerner er den højeste rangering et lavprisselskab kan få.

Mere end en million flyvninger og 600 flyselskaber er blevet bedømt og rangeret i årets APEX-kåring. Norwegian er et af ti lavprisselskaber fra hele verden, der er blevet tildelt fire stjerner.

- Vi sætter stor pris på at blive rangeret som et firestjerners flyselskab af passagerer, som har rejst med os. Jeg vil gerne takke vores 11.000 medarbejdere over hele verden, som hver dag yder deres bedste for at vores kunder får den bedst mulige rejseoplevelse, siger Kurt Simonsen, Chief Customer and Digital Officer i Norwegian.

Det er andet år i træk, at Norwegian rangeres som et firestjerners flyselskab. Resultaterne blev offentliggjort i Los Angeles mandag aften lokal tid.

Om APEX:
APEX rangerer flyselskaber over hele verden ved hjælp af tilbagemeldinger fra passagererne selv. Flyselskaberne inddeles i tre kategorier: Globale selskaber, regionale selskaber og lavprisselskaber. 1,4 millioner flyvninger og 600 flyselskaber er blevet bedømt mellem 1. juli 2018 og 30. juni 2019. Passagererne har bedømt flyselskaberne generelt og på fire underkategorier: komfort, service ombord, mad og drikke, samt underholdning og WiFi ombord. Fire stjerner er den højeste rangering, et lavprisselskab kan opnå.

Mediekontakt:
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm
Telefon: +45 26570767
E-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com

Emner


Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian