Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian får sølv og bronze i stor kundeundersøgelse

Passagererne kårer Norwegian til det næstbedste flyselskab i Nordeuropa og det tredjebedste lavprisselskab i Europa.  Det viser en ny undersøgelse fra World Airline Awards.

Næsten 18 millioner rejsende fra over 100 forskellige lande har deltaget i undersøgelsen, som blev foretaget i perioden fra juli 2009 til og med april 2010. Undersøgelsen er kendt som den eneste globale, uafhængige passagerundersøgelse, som omhandler kvalitet hos flyselskaberne.

Undersøgelsen måler blandt andet kundetilfredshed under check-in, ombordstigning, rengøring af kabinen, sædekomfort, mad- og drikketilbud samt kabinepersonalets fremtræden.

”At vores passagerer er tilfredse, er det allervigtigste for os i Norwegian, så vi er rigtig glade for undersøgelsen og det gode resultat,” siger kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik fra Norwegian.

I kategorien bedste nordeuropæiske flyselskab gik førstepræmien til Finnair, efterfulgt af Norwegian på andenpladsen og SAS på tredjepladsen. I kategorien bedste europæiske lavprisselskab endte Norwegian på en tredjeplads med AirBerlin og easyJet på henholdsvis første- og andenpladsen.

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44

Emner


Norwegian

Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 52 fly. Selskabet får leveret 70 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag ca. 230 ruter til 91 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 2 000 ansatte. For yderligere information se www.norwegian.com

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian