Pressemeddelelse -
Norwegian ekspanderer kraftigt i Norden med 34 nye ruter i 2012
Norwegian øger i 2012 sin nordiske operation med 34 nye ruter og øger frekvensen på 40 eksisterende ruter. I Danmark øges fra syv til ni fly. Med de to ekstra fly udvider Norwegian sommerplanen med syv nye ruter fra København til Bratislava, Beograd, Burgas, Stettin, Riga, Milano samt Marseille og en fra Aalborg til Berlin.
De 34 nye ruter fra Norge, Sverige, Danmark og Finland understreger Norwegians position som et nordisk selskab.
”Vi er godt tilfredse med responsen fra vores passagerer i det nordiske marked. Selv med betydelig kapacitetsvækst flyver vi med fyldte fly, og vi oplever, at der er plads til mange nye rejsemål i vores netværk. Det betyder også, at vi kan tilbyde endnu flere direkte flyruter”, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Yderligere to af Norwegians splinternye, mere miljøvenlige Boeing 737-800 vil fra foråret 2012 flyve i Danmark for at matche væksten i Norwegians danske operation.
I foråret åbner Norwegian også otte nye ruter, syv fra København til Bratislava, Beograd, Burgas, Stettin, Riga, Milano samt Marseille og en fra Aalborg til Berlin Schönefelt. Ruterne er planlagt med foreløbig en til tre ugentlige afgange. Samtidig øger Norwegian frekvensen på en lang række populære ruter i sommerplanen, bl.a. Malaga og Barcelona.
”To ekstra fly i Danmark er en kæmpe vækst i vores kapacitet. Vi glæder os rigtig meget til at udvide med nye ruter bl.a. til spændende sommerdestinationer som Burgas i Bulgarien og Marseille ved den franske middelhavskyst,” siger Johan Bisgaard Larsen.
Ruterne har opstart i slutningen af april og frem til juni, men billetsalget åbner allerede 23. november 2011 på Norwegian.com. Fra foråret 2012 vil 80 pct. af Norwegians flåde være udstyret med WiFi.
Yderligere information:
Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef, Norwegian Danmark, +45 31 31 31 28
Danmark
København-Marseille: Afgang lørdag. Opstart 30. juni 2012.
København-Burgas: Afgang mandag og fredag. Opstart 29. juni 2012.
København-Riga: Afgang mandag, onsdag og fredag. Opstart 4. maj 2012.
København-Bratislava: Afgang torsdag og søndag. Opstart 3. maj 2012.
København-Beograd: Afgang mandag og fredag. Opstart 25. juni 2012.
København-Stettin: Afgang mandag, onsdag og fredag. Opstart 30. april 2012.
København-Milano: Afgang mandag og fredag. Opstart 29. juni 2012
Aalborg-Berlin: Afgang mandag, onsdag og fredag. Opstart 4. maj 2012.
Norge
Oslo: Kiev, Ajaccio/Korsika, Reykjavik, Bratislava, Andøya, Skiathos
Torp: Bergen, Trondheim, Evenes, Berlin, Palma/Mallorca, Las Palmas, Nice, Antalya
Bergen: Edinburgh
Trondheim: Berlin
Sverige
Stockholm: Vasa, Korfu, Krakow, Amsterdam, Riga
Göteborg: London Gatwick
Finland
Helsinki: Paris, Palma/Mallorca, Rhodos, Korfu
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (297 ruter til 110 destinationer pr. november 2011). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 59 fly i sin flyflåde (juli 2011). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly af typen Boeing 737-800 og får leveret 78 fly direkte fra fabrikken i perioden frem til 2018. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.