Pressemeddelelse -
Norwegian: Den positive udvikling i trafiktallene fortsatte i juni
Norwegians trafiktal for juni er fortsat påvirket af rejserestriktioner og lav trafik. Samtidig er der en mærkbar stigning i antallet af bestillinger, hvilket skal ses i sammenhæng med, at en større andel af befolkningen er vaccineret, og at myndighederne har blødt op i rejserestriktioner og karantænebestemmelser. I løbet af juli vil antallet af fly og ruter øges gradvist.
I juni fløj 225.509 passagerer med Norwegian, hvilket omtrent er en fordobling i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med juni 2020 er den totale kapacitet (ASK) steget med 182 procent og passagertrafikken (RPK) steg med 102 procent. Belægningsgraden i juni lå på 62,9 procent, hvilket er en nedgang på 25 procentpoint sammenlignet med sidste år.
- Med den fortsatte og gradvise åbning af samfundet stiger antallet af bookinger uge for uge. For at imødekommen efterspørgslen har vi genoptaget flyvninger til flere populære destinationer i Europa. Vi vil fortsat tilpasse ruteudbuddet til den stigende efterspørgslen efter rejser til sommer og i efteråret og den kommende vinter, siger koncernchef i Norwegian, Geir Karlsen.
Norwegian havde 15 fly i drift i juni. I alt gennemførte Norwegian 99,9 procent af de planlagte flyvninger i juni, og heraf var punktligheden på 94,1 procent.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.