Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian bestiller tre 787-9 Dreamlinere

Norwegian har indgået aftale om levering af tre nye langdistancefly af typen Boeing 787-9 Dreamliner. To af flyene leveres i 2016 og det tredje i 2017. Dette er den helt nye, endnu mere miljøvenlige og større Dreamliner-model. Flytypen sættes i kommerciel trafik i år.

Norwegian fortsætter med at opbygge den internationale virksomhed og har indgået aftale om at lease tre langdistancefly af typen Boeing 787-9 Dreamliner. Norwegian skal efter planen sætte to af flyene i trafik i 2016 og et i 2017. Norwegian har i dag fem fly af typen 787-8 Dreamliner i flåden og yderligere tre i bestilling. Endvidere har Norwegian allerede en ordre på seks 787-9 Dreamliner. Med de nye aftaler, som nu er indgået, vil selskabets langdistanceflåde i 2018 bestå af 17 fly.

Fakta om Boeing 787-9 Dreamliner:

- Har plads til op mod 20 procent flere passagerer end 787-8

- Seks meter (20 fod) længere end 787-8

- Betydelig øget fragtkapacitet sammenlignet med 787-8

- Otte procent lavere brændstofforbrug per sæde end dagens model, hvilket også
sørger for tilsvarende lavere miljøudslip

- Kan flyve længere end 787-8 (afhængig af kabinekonfigurationen)

For mediehenvendelser:
Norwegians pressetelefon, tlf. +47 815 11 816

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 416 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 3500 ansatte. Norwegian har 93 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Relateret materiale

  • Stærk passagervækst og øget belægning i første kvartal

    Stærk passagervækst og øget belægning i første kvartal

    Norwegian fremlægger i dag et kvartalsresultat før skat på -813 millioner norske kroner. I et sæsonmæssigt svagt kvartal er passagervæksten stærk og sæderne fyldes. Kvartalsresultatet er påvirket af ekstraomkostninger til indleje i forbindelse med langdistanceoperationen samt en svag norsk krone.