Pressemeddelelse -
Norwegian ansætter ny kommunikationschef i Danmark
Andreas Hjørnholm (35) er ansat som ny chef for kommunikation og public affairs for Norwegian i Danmark. Han er tiltrådt stillingen 1. marts 2018. Her får han ansvaret for flyselskabets relationer til medier, meningsdannere og beslutningstagere i Danmark.
Andreas kommer fra en stilling som global public affairs-ansvarlig i det danske medicinalselskab ALK. Tidligere har han arbejdet som ekstern rådgiver og før det i en årrække hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.
”Norwegian er for mig klart det mest interessante flyskab i Europa og Danmark, og jobbet som kommunikationschef i Danmark er en drømmemulighed for mig. Et benhårdt fokus på at skabe værdi for passagerne har på kort tid gjort Norwegian til det næststørste flyselskab i Danmark – og et af de største lavprisselskaber i verden. Så jeg er da lidt stolt over at komme med på holdet og går ydmygt til opgaven,” siger Andreas Hjørnholm.
Hos Norwegian er man glad for at få den nye mand ombord.
”Det er vigtigt for Norwegian at fortsætte den positive udvikling i Danmark. Vi vil gerne etablere endnu flere interkontinentale ruter fra Danmark, og for at kunne lykkes med det, er vi blandt andet afhængige af et godt samarbejde med danske myndigheder for at sikre luftfartsaftaler med andre lande, sådan at vi kan bidrage til øget turisme til Danmark og dermed også øget samfundsværdi. Så vi får hårdt brug for Andreas’ kompetencer og erfaring med kommunikation og myndighedsarbejde i de kommende år”, siger Anne-Sissel Skånvik, Chief Communications Officer i Norwegian.
Andreas Hjørnholms CV
Andreas Hjørnholm, 35 år. Uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet i 2009 med en master-grad i politisk kommunikation og strategi fra University of Kent i Bruxelles. Har tidligere været ansat hos chefkonsulent i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, public affairs-rådgiver i kommunikationshuset Advice A/S og altså senest som Global Public Affairs Manager hos medicinalselskabet ALK-Abelló A/S.
Kontakt:
Anne-Sissel Skånvik, Chief Communications Officer, +47 97554344
Andreas Hjørnholm, Chef for Kommunikation og Public Affairs, Danmark, +45 6191 1116
Emner
Norwegian
Norwegian er verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,6 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.000 medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.