Gå til indhold
Norwegian ansætter ny erfaren salgsprofil i Danmark

Pressemeddelelse -

Norwegian ansætter ny erfaren salgsprofil i Danmark

Norwegian har per 15. oktober ansat Hülya Özdemir som ny salgsansvarlig på Leisure-området i Danmark og Tyskland – to vigtige vækstmarkeder hos Norwegian. Hülya kommer fra en lignende stilling i Corendon Airlines og overtager ansvaret i Danmark for Eva Gøtsche, der efter 15 år i Norwegian går på pension ved årsskiftet.

Det er en erfaren profil, der sætter sig i stolen som salgsansvarlig for Leisure markedet i Danmark og Tyskland, når Eva Gøtsche forlader posten efter 15 år ved årsskiftet. Med mere end 10 års erfaring fra rejsebranchen, kommer Hülya Özdemir med tung erfaring inden for salg, kundehåndtering og kommunikation. Hun kommer fra en lignende stilling i tyrkiske Corendon Airlines.

”Danmark er fortsat et af Norwegians vigtigste markeder, hvor vi også i fremtiden ser ind i gode vækstmuligheder. Det er derfor også afgørende, at vi har de helt rigtige ansatte i markedet. Jeg er glad for, at vi har kunne tiltrække en stærk profil som Hülya, der kommer med solid erfaring og kendskab til branchen og salgsjobbet,” siger Lars Sande, Vice President for Leisure Sales & Distribution.

”Jeg har set meget frem til at starte hos Norwegian. Jeg er sikker på, at mine erfaringer og store passion for branchen kan bidrage positivt til teamet og til Norwegians strategiske arbejde med at vækste leisure-området i Danmark og Tyskland. Luftfarts- og rejsebranchen er noget helt særligt – med konstant forandring og udfordringer, der kræver hurtig tilpasning. Samtidig er det en branche, der forbinder mennesker og skaber oplevelser, og det er et formål, jeg virkelig brænder for,” siger Hülya Özdemir, Sales Executive Leisure Danmark.

Hülya har de sidste år boet i Tyrkiet, men er nu flyttet til Danmark med sin søn, og vil have base i København på Norwegians danske kontor i Københavns Lufthavn.

Siger farvel til et rejsebranchekoryfæ
Et varmt velkommen til Hülya er samtidig et vemodigt farvel til Eva Gøtsche, der efter 15 år i Norwegian, og mere end 30 år i rejsebranchen, har valgt at gå på en velfortjent pension ved årsskiftet.

Eva vil ikke kun blive savnet i Norwegian – men i hele den danske rejsebranche, hvor hun i mere end tre årtier har opbygget et stort og tæt netværk til både store og små rejseaktører. Vi har heldigvis haft fornøjelsen af Evas stærke kompetencer, grundighed og ildhu i 15 af de år, og hun har gjort en stor forskel for Norwegians andel af leisure-markedet i Danmark og Tyskland og holdt stand i selskabets op- og nedture. Hun er en højt værdsat kollega, der nu går på en velfortjent pension,” siger Lars Sande.

Eva blev ansat i Norwegian tilbage i 2009 og har dermed været med ombord på selskabets opstart i Danmark, interkontinentale eventyr og sidenhen en rekonstruktion, frem til det Norwegian, vi kender i dag.

”Jeg ser tilbage på nogle meget spændende år – med flere udfordrende perioder – herunder Cimber Sterlings konkurs i 2012, pilotstrejken i 2015 og selvfølgelig pandemien i 2020/21 og den efterfølgende rekonstruktion. Men jeg er stolt af at forlade et Norwegian i topform med et godt fundament i både det danske og tyske leisure marked,” siger Eva Gøtsche og fortsætter:

”Jeg kommer til at savne de mange gode kontakter hos de danske og tyske rejsebureauer – og selvfølgelig gode kollegaer på tværs af Norwegian. Men efter 44 år på arbejdsmarkedet, glæder jeg mig til mit tredje liv med mere fokus på jagt, vinterbadning, paddel og to børnebørn i Australien.”

Hülya Özdemir og Eva Gøtsche vil arbejde side om side frem til Eva’s officielle fratrædelse for at sikre overlevering af områdets mange opgaver og kontakter.

Der afholdes afskedsreception for Eva i december for relevante samarbejdspartnere. Mere info følger.

Emner

Kategorier

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816