Gå til indhold
Norwegian ændrer koncernstruktur for at sikre vækst og trafikrettigheder

Pressemeddelelse -

Norwegian ændrer koncernstruktur for at sikre vækst og trafikrettigheder

Norwegians bestyrelse har i dag vedtaget en ny struktur, som skal sikre selskabets internationale vækst og nødvendige trafikrettigheder. Norwegian Air Shuttle ASA vil fortsat være moderselskab øverst. Under moderselskabet oprettes to nye, helejede datterselskaber med egne driftstilladelser (AOC), et i Norge og et i EU. Selskabet lægger også op til faste pilotansættelser ved baserne uden for Skandinavien.

De vigtigste ændringer:

  • Nyt driftsselskab med egen AOC i Norge, som vil operere ud fra de nuværende skandinaviske baser
  •  Samtlige skandinavisk ansatte piloter overføres til det norske driftsselskab med deres nuværende løn- og arbejdsvilkår. Andre ansatte i Norwegian Air Shuttle ASA bliver ikke berørt
  • Oprettelse af et selvstændigt EU-driftsselskab, som skal sikre nødvendige trafikrettigheder til at flyve ud af Europa
  • I tråd med retsudviklingen i Europa etableres helejede ressourceselskaber med forankring i baselandene
  • Indlejede piloter vil få tilbud om fastansættelse lokalt i de respektive ressourceselskaber. Dette gælder først den finske base, hvor piloterne vil få tilbud om ansættelse i løbet af første kvartal 2014. Senere følger baserne i Spanien og England

Trafikrettigheder helt afgørende
”Norwegian går fra at være et skandinavisk til et internationalt selskab – organisationsstrukturen må moderniseres og tilpasses dette. Vi er først og fremmest afhængige af at sikre os trafikrettigheder i nye markeder. Samtidig vil vi beholde en norsk forankring gennem et nyt norsk driftsselskab. Målet er at sikre, at Norwegian i fremtiden kan være et stærkt og konkurrencedygtigt, globalt flyselskab, som skaber værdi og tilbyder sikre arbejdspladser til alle,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Den nye struktur vil give en højere grad af ligestilling i forhold til karrieremuligheder uafhængigt af baseland, ligesom man sikrer en tydeligere lokal forankring med blandt andet faste ansættelser.

”Med næsten 270 fly i bestilling har vi fantastiske muligheder fremover, hvis vi forvalter disse rigtigt. I elleve år har alle i Norwegian arbejdet sammen om at give folk muligheden for at rejse billigt. Den gode holdånd og ikke mindst de mange dygtige medarbejdere, som vi har, vil være afgørende for at lykkes i fremtiden,” siger Kjos.

Kontaktperson
Norwegians pressetelefon, +47 815 11 816

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 382 ruter til 121 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 17,7 millioner passagerer i 2012. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 3000 ansatte. Norwegian har 80 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,6 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt