Pressemeddelelse -
Norwegian åbner direkte til Florida fra København
Norwegian lancerer sin første langdistancerute fra København. Fra november kan danskere flyve med Norwegian direkte til Florida, hvor selskabet vil have to ugentlige flyvninger fra Københavns Lufthavn til Fort Lauderdale.
Eventyrlystne danskere kan godt begynde at glæde sig. Fra november i år begynder Norwegian at flyve langdistanceflyvninger fra København til Fort Lauderdale-Florida. Første afgang vil være 29. november og flyselskabet vil få to ugentlige flyvninger.
”Jeg er meget tilfreds med, at vi i dag kan åbne for salget til den første langdistancerute fra Danmark. København er en vigtig base for os, og vi ser meget frem til at kunne byde danskere velkommen om bord på vores langdistanceflyvninger. Med lanceringen af ruten til Fort Lauderdale-Florida kommer vi til at have langdistanceruter fra alle de skandinaviske hovedstæder. Dette er en milepæl i Norwegians historie,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
”Markedet for langdistanceflyvninger har alt for længe været præget af høje billetpriser med meget lidt fleksibilitet. Den virkelig gode modtagelse af Norwegians ruter til New York og Bangkok viser, at der er behov for gode tilbud til USA og Asien. Vi fortsætter vores langdistancesatsning, og det er glædeligt at lancere Fort Lauderdale i Florida som ny Norwegian-destination fra København og Stockholm. Samtidig lægger vi nu endnu flere billetter ud til New York og Bangkok fra Oslo og Stockholm,” siger Kjos.
Fort Lauderdale i Florida er Norwegians første langdistancerute fra København og den tredje fra Stockholm. Fort Lauderdale er kendt som ”The Gateway to Florida” og ligger centralt placeret sydøst i delstaten, omtrent en halv times kørsel nord for Miami og med populære rejsemål som Orlando, Everglades og Key West i nærheden. Mange Florida-krydstogter starter i Fort Lauderdale. Ruterne til New York og Bangkok fra Oslo og Stockholm starter i maj/juni.
København-Fort Lauderdale to gange ugentligt
Norwegian vil flyve to gange ugentligt mellem København (CPH) og Fort Lauderdale (FLL), mandag og fredag. Afgang fra CPH er klokken 14.45 med ankomst FLL klokken 19.30 lokal tid. Afgang fra FLL er klokken 21.30 med ankomst CPH klokken 12.45 næste dag. Første flyvning er 29. november
Stockholm-Fort Lauderdale to gange ugentligt
Norwegian vil flyve to gange ugentligt mellem Stockholm (ARN) og Fort Lauderdale (FLL) torsdag og fredag. Afgang fra ARN er klokken 14.45 med ankomst FLL klokken 19.30 lokal tid. Afgang fra FLL er klokken 21.30 lokal tid med ankomst ARN klokken 13.00 næste dag. Første flyvning er 29. november.
Flere billetter til New York og Bangkok
Norwegians vinterruter fra New York og Bangkok fra Oslo og Stockholm lægges også til salg i dag. Ruterne vil fortsætte som før med tre ugentlige afgange.
Kontaktperson
Informationschef Johan Bisgaard Larsen, tlf. 31 31 31 28
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa med 331 ruter til 120 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. I maj 2013 starter selskabet også langdistanceflyvninger til USA og Asien. Norwegian fragtede næsten 17,7 millioner passagerer i 2012. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omtrendt 3000 ansatte. Norwegian har 73 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,6 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flåder i Europa. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.