Open skies
Få vores nyheder på mail

Næsten 3,5 millioner passagerer fløj med Norwegian i maj

Pressemeddelelse   •   Jun 06, 2018 08:00 CEST

Næsten 3,5 millioner passagerer valgte at flyve med Norwegian i maj, en stigning på 17 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Norwegians trafiktal for maj viser en kapacitetsvækst på 51 procent. Væksten vil aftage over efteråret og i 2019.

I alt 3.421.460 passagerer rejste med Norwegian i maj, 497.863 flere end i samme måned i 2017. Den totale trafiktilvækst (RPK) steg med 51 procent og kapacitetsvæksten (ASK) med 51 procent. Belægningsgraden var uændret på 86,5 procent.

-Vi har øget kapaciteten betragteligt sammenlignet med samme måned sidste år, og på langdistance har væksten været stærkest udenfor Norden. Selv med stor kapacitetsforøgelse fylder vi flyene godt, hvilket tyder på, at lave priser, nye og mere komfortable fly og et godt rutetilbud tiltrækker mange nye rejsende, siger Bjørn Kjos, koncernchef i Norwegian.

-Vi har været igennem en lang periode med stærk vækst og betydelige investeringer, blandt andet i etablering af nye baser og oplæring af flere tusinde nye medarbejdere. Strategien har været at bygge et stærkt, konkurrencedygtigt selskab og fremover vil vi høste af det, vi har sået, til kundernes, de ansattes og aktionærernes bedste, fortsætter Kjos.

Norwegian gennemførte 99,2 procent af de planlagte flyvninger i maj. Punktligheden var på 77,3 procent og blev påvirket af flylederstrejken i Frankrig.

Norwegians flådefornyelse fortsætter i 2018. Selskabet har fået én fabriksny Boeing 787-9 Dreamliner og én Boeing 737 MAX 8 leveret i maj måned. I alt får Norwegian leveret 11 Boeing 787-9 Dreamlinere, 12 Boeing 737 MAX 8 og to Boeing 737-800 i 2018. Med en gennemsnitsalder på 3,7 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i verden.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Mediekontakt

Kommunikationschef Andreas Hjørnholm
Tlf. +45 61911116
E-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com

Norwegian
Norwegian er verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,6 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.000 medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

By submitting the comment you agree that your personal data will be processed according to Mynewsdesk's <a href="https://media.dk.norwegian.com/dk/about/terms-and-conditions/privacy_policy">Privacy Policy</a>.