Open skies
Få vores nyheder på mail

Højere enhedsindtægter og bedre punktlighed for Norwegian i maj

Pressemeddelelse   •   Jun 06, 2019 08:00 CEST

Norwegians trafiktal for maj viser, at næsten 3,4 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i denne måned. Punktligheden stiger for niende måned i træk.        

I alt fløj 3.362.413 passagerer med selskabet i maj, hvilket er 59.047 færre end samme måned i 2018. Den totale trafik (RPK) steg med fire procent og kapaciteten (ASK) med fire procent. Belægningsgraden var på 86,1 procent, et fald på 0,4 procentpoint fra sidste år.

- Trafiktallene viser lidt færre passagerer i maj i år end sidste år og påvirkes af, at vi har 18 Boeing 737 MAX stående på jorden. Tallene viser også, at passagererne rejser længere og enhedsindtægterne er højere i denne måned end på samme tid sidste år. Væksten flader ud, i tråd med strategien om at gå fra vækst til lønsomhed, efter en periode med kraftig ekspansion og betydelige investeringer. Det er også glædeligt at se, at vores målrettede arbejde for at forbedre punktligheden fortsætter med at kaste resultater af sig, siger koncernchef i Norwegian, Bjørn Kjos.

Norwegian gennemførte 99,3 procent af de planlagte flyvninger i maj. Punktligheden var på 81 procent (en stigning på 3,7 procentpoint).

Norwegian tog leverance af én fabriksny 787 Dreamliner i maj.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte pdf.

Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.