Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Enighed mellem Norwegian og pilotforeningen

Norwegians ledelse og Norwegian pilotforening (NPF) er kommet til enighed i tarifopgøret for 2012. To berammede retssager i Arbejdsretten er også afblæst og parterne er blevet enige om en policy-erklæring for vejen fremad, som indebærer fuld ro i selskabet og normal drift fremover.

”Vi er begge yderst tilfredse med, at vi er kommet til enighed, og at vi i fællesskab kan se fremad. Det allervigtigste for os er, at vores passagerer kan føle sig trygge ved, at vores flyvninger vil gå som normalt,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

”Vi er glade for, at selskabet har kommet os i møde på vigtige punkter. Vi kan nu rette blikket frem mod et fælles mål om, at vi skal flyve endnu flere tilfredse passagerer i Norwegian,” siger leder for Norwegian pilotforening, Halvor Vatnar.

Aftalen indebærer, at Norwegian som arbejdsgiver er sikret den nødvendige fleksibilitet ved opstart af nye baser uden for Skandinavien. NPF har fået garanti for, at dette ikke vil være på bekostning af allerede etablerede arbejdspladser i Skandinavien og at hovedprincippet vil være faste ansættelser efter en periode på op til to år på de nye baser. Uenigheden mellem Norwegian og NHO på den ene siden og NPF og Parat på den andre har drejet sig om indleje af piloter på nye baser uden for Skandinavien. På dette område er der nu opnået fuld enighed.

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44 eller Norwegians pressetelefon: +47 815 11 816

 

Emner


Norwegian 
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (300 ruter til 110 destinationer pr. januar 2012). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 61 fly i sin flyflåde (december 2011). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly af typen Boeing 737-800 og får leveret 78 fly direkte fra fabrikken i perioden frem til 2018. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.



Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian