Gå til indhold
Den danske stat vælger Norwegians langdistanceruter

Pressemeddelelse -

Den danske stat vælger Norwegians langdistanceruter

SKI (Statens & Kommunernes Indkøbscentral) og den danske stat forlænger og udvider sit samarbejde med Norwegian. Dermed fortsætter flyselskabet med at være leverandør på mange af statens vigtigste rejsemål. Disse tæller blandt andet Norwegians ruter fra København til New York, Los Angeles og Bangkok.

Den danske stat forlænger og udvider sit samarbejde med Norwegian. Dermed fortsætter flyselskabet med at være leverandør på mange af statens vigtigste rejsemål. Disse inkluderer blandt andet flere af Norwegians langdistanceruter fra København. Således skal Norwegian, som eneste flyselskab, flyve danske offentligt ansatte direkte til New York, Los Angeles og Bangkok.
 
”Vi er meget tilfredse med, at den danske stat har valgt os som leverandør på vores direkte landistanceruter fra København. Vi har fløjet mange tilfredse passagerer på vores langdistanceruter, og vi er glade for at kunne byde vores nye kunder velkommen om bord,” siger Lars Sande, salgsdirektør i Norwegian.

Udover langdistanceflyvningerne skal Norwegian også flyve den danske stat mellem København og en lang række af selskabets mange europæiske destinationer, som blandt andet tæller Paris, Berlin, Madrid og Barcelona.

Ifølge SKI er der i den nye aftale i højere grad lagt vægt på den rene sædepris, således at blandt andet bagage og mad kan tilkøbes, hvis den offentligt ansatte ønsker dette. Derudover er der også lagt vægt på, at staten har mulighed for at købe enkeltbilletter. Aftalen forventes at træde i kraft i begyndelsen af januar 2015.
 
For mere information:
Salgschef Frank Nordbjerg Olesen, tlf. 27 57 68 16
Presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen, tlf, 31 31 31 28

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 417 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 100 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian