Pressemeddelelse -
Den danske stat vælger Norwegian igen
SKI (Statens & Kommunernes Indkøbscentral) og den danske stat har igen valgt, at Norwegian skal være leverandør på mange af statens vigtigste rejser. Disse tæller blandt andet flyvninger mellem København og Aalborg, Oslo, Stockholm og London. Aftalen forventes at træde i kraft primo januar 2015.
SKI og den danske stat har igen valgt at forlænge og udvide samarbejdet med Norwegian. Dermed fortsætter flyselskabet med at levere tjenester til staten, som Norwegian har gjort siden 2010. Under SKI-aftalen hører staten, kommunerne og halvoffentlige virksomheder. Norwegian er valgt på en række af statens vigtigste rejsemål, som blandt andet tæller Aalborg, Oslo, Stockholm og London. Norwegian skal også flyve staten mellem København og en lang række af selskabets mange europæiske destinationer som blandt andet tæller Paris, Berlin, Madrid og Barcelona m.f.. Derudover er Norwegian også blevet valgt på selskabets langdistanceruter fra København.
Ifølge SKI er der i den nye aftale i højere grad lagt vægt på den rene sædepris, således at blandt andet bagage og mad kan tilkøbes, hvis man ønsker dette. Derudover er der også lagt vægt på, at staten har mulighed for at købe enkeltbilletter.
Billige billetter og mere miljøvenlige fly
”Vi er meget tilfredse med, at SKI og den danske stat igen har valgt Norwegian som leverandør på flyrejser og udvidet vores samarbejde. Norwegian er blevet valgt på en række af statens vigtigste rejsemål, hvilket vi er rigtig stolte af. At vi igen er valgt, viser tydeligt, at den danske stat prioriterer kvalitetsflyvninger med nye, mere miljøvenlige fly til en lav pris,” siger Frank Nordbjerg Olesen, salgschef i Norwegian.
For mere information:
Salgschef Frank Nordbjerg Olesen, tlf. 27 57 68 16
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 417 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 100 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.