Pressemeddelelse -
Den danske stat vælger billige flybilletter
Statens og Kommunernes Indkøbsservice – SKI har netop valgt Norwegian som leverandør på 18 destinationer i 2011. Baggrunden for valget er blandt andet et øget fokus på billigere billetpriser og dermed lavere rejseudgifter.
Når ansatte i Staten og det offentlige skal ud at flyve i embeds medfør, vil det fremover på en lang række ruter foregå med Norwegian. De valgte ruter er bl.a. mellem København og Aalborg, Karup, Stockholm, Oslo, Bergen, Helsinki, Amsterdam, Paris, Barcelona, Dublin, Prag samt London.
”Vi er glade og stolte over, at Statens og Kommunernes Indkøbsservice har valgt Norwegian som leverandør på samtlige af de 18 ruter, vi har budt ind på. Med aftalen har vi nået endnu en vigtig milepæl for Norwegian i Danmark,” siger Frank Nordbjerg Olsen, salgschef for Norwegian i Danmark.
Lave priser og nye fly
”Med de billige billetpriser hos Norwegian kan vi minimere omkostningerne for Staten og kommunernes tjenesterejser, uden at der slækkes på kvaliteten. Norwegians satsning på nye fly med reduceret NOx og CO2 udledning er en ekstra bonus, som giver en bedre rejseoplevelse med bedre benplads og mindre støj,” siger Frank Nordbjerg Olsen.
For mere information se www.ski.dk
Kontakt:
Frank Nordbjerg Olsen, Salgschef i Norwegian Danmark, tlf.: +45 27 57 68 16
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 52 fly. Selskabet får leveret 70 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag ca. 230 ruter til 91 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 2 000 ansatte. For yderligere information se www.norwegian.com