Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Coronakrisen: Norwegian er positive overfor den norske regerings afgiftslettelser – yderligere tiltag med umiddelbar likviditetseffekt er afgørende

Norwegian forventede at levere et positivt resultat i 2020. Så kom coronavirussen og satte en kraftig stopper for det. Selskabet arbejder løbende med at reducere omkostningerne yderligere, men coronakrisen har gjort det nødvendige med kraftige og ekstraordinære tiltag fra regeringen for at styrke selskabets likviditet i en kritisk fase.

- Vi synes, det er rigtigt godt, at regeringen nu reducerer afgiftstrykket for norsk luftfart, men det er desværre ikke nok i den særligt krævende situation, vi står i. Vi har behov for konkrete tiltag nu, der på kort sigt styrker likviditeten betydeligt, så signalerne om, at der arbejdes med forskellige løsninger i en fase to, er helt afgørende. Vi beder om, at det kommer hurtigt. Samtidig gør vi alt, vi kan for at gennemføre alle de tiltag, der er nødvendige for at reducere de økonomiske tab, som denne situation påfører os, uanset hvor smertefulde de er. Samtidig skal vi tage vare på vores kolleger og kunder på den bedst mulige måde, siger koncernchef Jacob Schram i Norwegian.

Udsigterne for 2020 var lovende
Norwegian har gennemført en betydelig restrukturering af virksomheden og varslede i februar markedet om, at selskabet forventede positive resultater for 2020. I 2019 tog Norwegian en række tiltag for at reducere omkostningerne. Blandt andet bidrog det interne omkostningsreduktionsprogram #Focus2019 til en besparelse på 2,3 milliarder norske kroner. I 2020 har selskabet iværksat flere tiltag for at styrke resultaterne med yderligere 1,5 milliarder norske kroner.

Uroen på kapitalmarkederne har ført til, at der nu i praksis er lukket for lån og kreditter, og dermed er det ikke muligt at finansiere virksomheder på normal vis. Det indebærer, at coronavirussen har skabt en helt ekstraordinær situation for Norwegian.

Norwegian solgte sidste år 24 fly og reducerede produktionen med 15 procent sammenlignet med året før, coronavirussen ramte. Selskabet har en forsigtig sikringsstrategi for brændstof og har kun låst 25 procent af forventet brændstofforbrug på et relativt lavt niveau.

Råd til kunder
Kunder, der har købt billetter på berørte flyvninger, vil blive kontaktet via SMS og e-mail med alternativer, inklusiv ombooking af flyvninger til et senere tidspunkt. Vi modtager et stort antal henvendelser og opfordrer derfor vores kunder til at kigge på vores hjemmeside: www.norwegian.com/updates. Hvis du skal rejse efter den 15. april 2020, beder vi dig vente med at kontakte kundecentret netop nu.

Emner


Norwegian

Norwegian er et af de største lavprisselskaber i verden med over 36 millioner rejsende i 2019. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, USA og Sydamerika. Norwegian har næsten 11.000 medarbejdere og en moderne og mere miljøvenlig flyflåde på omkring 160 fly. Norwegian er i seks gange i træk fra 2013-2018 blevet kåret til "Europas bedste lavprisselskab" og fem gange i træk fra 2015-2019 blevet kåret til "Verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter" af flypassagerer, der har stemt til det anerkendte SkyTrax World Airline Awards. Norwegian er to gange udnævnt som det mest brændstofeffektive flyselskab på transatlantiske flyvninger af International Council on Clean Transportation (ICCT).

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian