Gå til indhold
Norwegians kunder kan nu køre sig til billigere flyrejser

Nyhed -

Norwegians kunder kan nu køre sig til billigere flyrejser

Loyalitetsprogrammet Norwegian Reward fortsætter væksten ved at tilføje en ny biludlejningspartner, Avis. Det nye partnerskab giver Reward-medlemmer mulighed for at optjene point til billigere eller gratis flyrejser med Norwegian, når de booker billeje på destinationer verden over på www.norwegianreward.com.

Norwegian Reward gør det lettere at optjene billigere eller gratis flyrejser for helt almindelige forbrugere. Medlemmer af loyalitetsprogrammet optjener CashPoints, når de booker flyrejser med Norwegian og køber produkter og services hos den voksende liste af partnere. CashPoints kan bruges til at betale for Norwegians flyrejser inklusive alle ekstra services og skatter.

Fra i dag af kan Reward-medlemmer tjene op til 10% CashPoints og op til 15% rabat, når de booker en bil hos Avis*. Medlemmer kan også tilføje en ekstra fører af bilen gratis.

I de kommende uger vil de kunder, der flyver med Norwegian mere end seks gange om året, modtage en invitation til Avis Preferred Plus, Avis’ eget loyalitetsprogram, i minimum et år. Medlemmer med 18 Norwegian-flyvninger eller mere om året vil modtage en invitation til Avis President Club i minimum et år. Norwegian Reward-medlemmer kan også gøre krav på CashPoints, de er gået glip af, i op til seks måneder efter at have lejet en bil hos Avis.

“Vi bygger ovenpå Norwegian Rewards succesrige vækst ved at tilføje Avis til vores voksende liste af partnere, som medlemmer kan optjene CashPoints hos,” siger Brede Huser, der er adm. direktør i Norwegian Reward.

“Med mere end otte millioner Reward-medlemmer på verdensplan, der sparer penge på Norwegian-rejser, kan biludlejning blive en mindre udgift for pengepungen, takket være vores nye partnerskab med Avis.”

“Vi er begejstrede over at være den officielle biludlejningspartner hos Norwegian Reward. At sikre rigtig god kundeservice og belønne vores kunder er meget vigtigt for os. Det passer derfor rigtig godt, at vi nu kan tilbyde fordelene fra vores loyalitetsprogram Avis Preferred til medlemmerne af Norwegian Reward,” siger Julia Kemp, der er direktør for Global sales and Partnerships hos Avis.

Norwegian Reward har mere end 8,3 millioner medlemmer på verdensplan og knap 700.000 medlemmer i Danmark. Loyalitetsprogrammet blev kåret til ”Årets program i Europa og Afrika” for andet år i træk ved Freddie Awards 2018.

Kontaktinformation:
Mail: press@norwegian.com

Emner

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian