Gå til indhold
Norwegians koncernchef Bjørn Kjos
Norwegians koncernchef Bjørn Kjos

Nyhed -

Norwegian ønsker Ole Birk Olesen tillykke med udnævnelsen som transportminister

Norwegians koncernchef Bjørn Kjos ønsker Ole Birk Olesen (LA) tillykke med udnævnelsen som transport-, bygnings- og boligminister. Norwegian håber, at ministeren vil arbejde for at sikre lige konkurrencevilkår i luftfartsbranchen, så selskabet kan videreudvikle forretningen i Danmark.

Norwegians koncernchef Bjørn Kjos lykønsker transportminister Ole Birk Olesen med udnævnelsen i dag.

”Jeg ønsker Ole Birk Olesen stort tillykke med udnævnelsen som dansk transportminister. Det er vores forhåbning, at ministeren vil arbejde for at sikre lige konkurrencevilkår i branchen, så vi kan videreudvikle vores rutenet i Danmark, der bidrager til vækst og jobskabelse. Norwegian er optaget af at få en god og konstruktiv dialog med transportministeren omkring fremtiden inden for dansk og europæisk luftfart”, siger koncernchef Bjørn Kjos.

I en ny rapport, bestilt af transportministeriet, er det kommet frem, at luftfartssektoren er af afgørende betydning for den danske samfundsøkonomi, da denne bidrager til vækst og jobskabelse. En ny analyse fra Menon Economics konkluderede i forrige uge endvidere, at Norwegian-rejsende årligt bidrager til en meromsætning på seks milliarder kroner til dansk erhvervsliv. Derudover danner de rejsendes forbrug grundlag for 12.500 arbejdspladser i den danske turismesektor.

”Det er et faktum, at luftfarten er en vækstmotor for den danske samfundsøkonomi. Danmark er et vigtigt marked for os, og vi ser med interesse på at udvikle tilbuddet fra Københavns Lufthavn eksempelvis. Norwegian har en flyordre på mere end 250 fly og vil om få år have over 40 787 Dreamliner i flåden. Hvis man fra politisk side hjælper til med at sikre, at vi har de samme vilkår som vores konkurrenter, kan vi fortsætte med at tilbyde endnu flere ruter til og fra Danmark, der øger tilgængeligheden og bringer tusindvis af turister til landet”, siger Kjos.

Norwegian i Danmark

Norwegian opererer mere end 60 ruter fra Danmark og er næststørste operatør i Københavns Lufthavn. Selskabet har base i CPH og beskæftiger knap 400 ansatte i luften og på jorden. Derudover flyver Norwegian også fra Billund og Aalborg, hvor flyselskabet blandt andet er størst på Danmarks vigtigste indenrigsrute mellem Aalborg og København med op til 48 ugentlige afgange med moderne Boeing 737-800-maskiner. Flyselskabet bringer hvert år mere end en million turister til Danmark.

Norwegian har i dag ti langdistanceruter ud af Københavns Lufthavn til USA, Caribien og Thailand:

København (CPH) – New York (JFK)
København (CPH) – Los Angeles (LAX)
København (CPH) – Fort Lauderdale (FLL)
København (CPH) – Las Vegas (LAS)
København (CPH) – Orlando (MCO)
København (CPH) – Boston (BOS)
København (CPH) – Skt. Croix (STX)
København (CPH) – Puerto Rico (SJU)
København (CPH – San Francisco (OAK) fra 28. marts 2017
København (CPH) – Bangkok (BKK)

Emner

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian