Gå til indhold
Norwegian modtager fly nummer 150 fra Boeing

Nyhed -

Norwegian modtager fly nummer 150 fra Boeing

Norwegian har nået endnu en milepæl: Torsdag landede selskabets fabriksnye fly nummer 150 fra Boeing i Oslo Lufthavn. I 2017 har Norwegian fået 32 nye fly i flåden.

Norwegian har sat 150 Boeing-fly i trafik i løbet af 10 år. Torsdag landede Norwegians nyeste Dreamliner – fly nummer 150 fra Boeing – i Oslo Lufthavn efterfulgt af en splinterny Boeing 737-800-maskine. Det var Norwegians sidste flyleverance i år. Selskabet har i alt fået 32 nye fly i flåden i 2017; seks Boeing 737 MAX, 17 Boeing 737-800 og ni 787-9 Dreamliner.

En af de yngste og mest miljøvenlige flåder i verden

Dagens leverancer betyder, at Norwegian stadig har en af de yngste flyflåder i verden. Flådens gennemsnitsalder er blot 3,6 år. Norwegians flåde består i dag af 145 fly. Flere fly er blevet faset ud for at gøre plads til nyere, mere miljøvenlige modeller.

Arbejder aktivt med at reducere udslip

Norwegians globale ekspansion og nye ruter øger lokal turisme, skaber nye arbejdspladser, bidrager til økonomisk vækst og social udvikling. Samtidig anerkender Norwegians sit ansvar som en markant markedsaktør og arbejder med flere tiltag for at gøre luftfarten mere miljøvenlig. Det vigtigste et flyselskab kan gøre for at reducere sit udslip, er at investere i nye fly. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT).

Emner

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian