Nyhed -
Norwegian åbner en endnu en spansk sommerrute fra Billund
Den 3. april 2013 åbner Norwegian en ny rute til Alicante fra Billund. Det er selskabets anden rute til Spanien fra den jyske lufthavn.
Til næste år vil rejsende med Norwegian kunne vælge mellem to spanske destinationer fra Billund Lufthavn. Flyselskabet flyver allerede til Gran Canaria, men nu kan jyderne også snart komme til Alicante, der ligger på den spanske solkyst.
Johan Bisgaard Larsen, der er dansk presse- og markedschef i Norwegian, er glad for den nye rute:
”Jeg er meget tilfreds med, at vi kan udvide vores rutetilbud i Billund. Vores engagement i Billund Lufthavn bliver nu underbygget, og vi ser frem til, at vi kan tilbyde vores jyske passagerer flyvninger til Alicante i vores nye fly med gratis WiFi,” fortæller Johan Bisgaard Larsen.
Fakta
Salget til den nye rute starter 7. december 2012, og priser begynder fra 399,- enkeltbillet. Der vil være to ugentlige afgange til Alicante fra Billund med start 3. april 2013. Afgangene vil ligge onsdag og lørdag.
For mere information
Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef, tlf. 31 31 31 28