Nyhed -
Her rejste danskerne hen på sommerferie
Over to millioner passager rejste ud af Københavns Lufthavn i juli. Men hvor rejste de hen? Se oversigten over de mest populære rejsemål hos Norwegian.
I juli fløj Norwegian samlet set over 1,8 millioner passagerer ud i Europa, hvilket var det højeste nogensinde. I blandt disse var mange danskere, som havde pakket kufferten for at tage med flyselskabet på årets sommerferie.
London mest populær
Norwegian kan afsløre, at rigtig mange af årets sommerferier blev brugt på Oxford Street, Tower Bridge og Madame Tussauds voksmuseum. Således var London danskernes mest foretrukne feriedestination i år. I hælene på årets OL-værtsby finder man spanske Barcelona efterfulgt af Italiens hovedstad, Rom.
”Vi kan se, at Londons status som OL-værtsby har fået mange danskere til at tage turen derover for at opleve byen, inden den blev omdannet til et sportsinferno. Derudover er det glædeligt, at danskerne har udnyttet vores mange afgange til Barcelona og Rom henover sommeren til at få nogle fantastiske oplevelser i to dejlige byer”, siger Johan Bisgaard Larsen, dansk presse- og markedschef i Norwegian.
Se listen over de fem mest besøgte rejsemål her:
Top 5 sommerdestinationer
1. London
2. Barcelona
3. Rom
4. Malaga
5. Nice