Gå til indhold
Birdie giver gratis golfbag med Norwegian

Nyhed -

Birdie giver gratis golfbag med Norwegian

Der er gode nyheder til golfspillere. I løbet af efteråret og vinteren tilbyder Norwegian nemlig sine rejsende fri golfbag med om bord på flyvninger til en spansk og to portugisiske destinationer. Man skal blot bruge kampagnekoden birdie.

Flyselskabet Norwegian tilbyder nu sine passagerer gratis golfbag med på rejsen. Tilbuddet gælder i løbet af det næste halve år og skal være med til at få flere golfspillere til at flyve med Skandinaviens næststørste flyselskab på årets golfferie. Man kan medbringe golfbagen gratis på ruterne mellem København og Alicante, Lissabon samt Faro ved Algarvekysten. Fra Aalborg gælder tilbuddet, hvis golfturen går til Alicante.

For at få golfbagen med gratis, skal man skrive koden ’birdie’ i kampagnekodefeltet nederst på bestillingssiden.

Norwegians informationschef, Johan Bisgaard Larsen, glæder sig over at tilbuddet er kommet i stand:

”Vi oplever, at flere og flere golfspillere vælger at flyve med os på golfferien, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde dem at tage golfbagen med gratis. Alicante, Lissabon og Faro ved Algarvekysten er klassiske golfdestinationer og har mange spændende baner inden for kort afstand. Vi håber, at tilbuddet vil blive godt modtaget, og vi glæder os rigtig meget til at byde de danske golfspillere velkommen om bord på vores nye fly med gratis WiFi,” siger Johan Bisgaard Larsen.

Du kan allerede bestille fra i dag.  

Fakta om gratis golfbag - rejseperiode
København-Alicante: Fra 19. oktober til 31. marts
København-Lissabon: Fra 17. oktober til 31. marts
København-Faro: Fra 16. november til 31. marts

Aalborg-Alicante: Fra 19. oktober til 31. marts

For mere information:
Informationschef Johan Bisgaard Larsen, tlf. 31 31 31 28

Emner

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian