Pressemeddelelse -
Stadig billige påskerejser med Norwegian
Mens rejsebureauerne melder alt udsolgt i påsken, kan du med Norwegian stadig komme billigt af sted på påskeferie. I påskedagene kan du fx flyve til Stockholm, London, Prag, Krakow eller Edinburgh for mellem 1.500 og 2.000 kr. for en returbillet.
Selvom påsken nærmer sig og flere rejsebureauer melder om alt udsolgt, er der stadig billige billetter hos flyselskabet Norwegian. Fx fra København til Stockholm Skærtorsdag og hjem igen Anden påskedag for 1.516 kr. eller fra København til London onsdag 8. april og hjem Anden påskedag for 1.559 kr. eller en tur til Prag i de samme dage for 1.627 kr.
Find den billige rejse i lavpriskalenderen
Kan du rejse uden for helligdagene er der endnu billigere billetter at hente. De billige billetter findes let i lavpriskalenderen på hjemmesiden www.norwegian.com. Hotel kan også bestilles på Norwegians hjemmside. I Prag får du lige nu fem nætter i påsken på det trestjernede Hotel Quality Prague for 1.034 kr.
Norwegian har nu 21 ruter fra Danmark: Fra København til London, Paris, Amsterdam, Nice, Prag, Malaga, Alicante, Mallorca, Faro, Pisa, Split, Kreta, Rhodos, Budapest, Krakow, Edinburgh, Oslo, Stockholm og Aalborg samt fra Aalborg til London, Malaga og København.
Alle priseksempler er fundet 31. marts 2009.
Yderligere information:
Julius Støback, Acting Country Manager Norwegian Danmark, +47 97 15 93 93
Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab og startede sine flyvninger 1. september 2002 med fire indlandsruter i Norge og seks Boeing 737-300. I december 2003 blev Norwegian registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 44 fly. Selskabet får leveret 50 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag 186 ruter til 86 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.500 ansatte. For yderligere information, se www.norwegian.com