Pressemeddelelse -
Nyt miljøvenligt fly lander hos Norwegian
Norwegian har endnu et nyt og miljøvenligt fly på vej over Atlanten – Boeings
jubilæumsfly nr. 6000 af typen 737-800 vil om kort tid blive sat i rute i Skandinavien.
Norwegian får leveret i alt 58 nye Boeing 737-800 i perioden 2008-2014. Når de nye
fly er leveret, vil selskabet have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder.
Boeing 737-800 er et af de mest miljøvenlige fly, der er tilgængelige på markedet.
Flytypen reducerer NOx- og CO2-udslippet med 20-25 pct. sammenlignet med 737-
300 og MD80 flyene i dag. I forhold til et MD-fly, som er et velkendt syn i de
skandinaviske lufthavne, reduceres NOx-udslippet med 43 pct. og CO2-udslippet med
33 pct. Norwegian vil udfase de sidste fire MD-fly i flåden i løbet af 2009 og vil herefter
kun have Boeing 737-fly.
”Med Skandinaviens nyeste flyflåde og kun en flytype – Boeing 737-800 – får vi en
enklere drift og væsentligt lavere brændstofforbrug, som er en stor gevinst for miljøet.
Samtidig kan vi tilbyde vores passagerer nye, moderne og driftssikre fly,” siger
Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.
Boeing 737-800 er designet til at flyve korte og mellemlange ruter og har plads til 189
passagerer.
Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 48 99 44 40