Pressemeddelelse -
Ny passagerrekord for Norwegian i juni måned
Norwegian fløj næsten 977.000 passagerer i juni måned. Det er en vækst på mere end 130.000 passagerer og en vækst på 15 pct. i forhold til samme måned sidste år. Meget af væksten i juni skyldes de nye ruter i Danmark, hvor der nu udbydes billetter til hele 24 ruter. Juni er dermed anden måned i træk med passagerrekord for selskabet.
”Trafikudviklingen i første halvår 2009 har været rigtig god for Norwegian. Juni er endnu en måned med betydelig vækst. Passagerrekorden kommer tilmed før feriesæsonen starter for alvor. Dette er en tillidserklæring fra vores passagerer og et resultat, som vi er vældig godt tilfredse med,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Forrige passagerrekord blev sat i maj 2009. I juni slog selskabet sin egen rekord med mere end 31.000 flere passagerer. Meget af væksten i juni skyldes indenrigstrafikken i Norge og de nye ruter i Danmark, hvor der nu udbydes billetter til hele 24 direkte ruter. Passagertallene i Danmark holder sig stabile i forhold til maj, hvilket bekræfter at Norwegian er blevet en etableret aktør på det danske marked. Antal passagerer i Norge steg med mere end 62.000 sammenlignet med sidste år, en vækst på 19 pct.
Kabinefaktoren for Norwegian lå på 79 pct. i juni. Det er en procentpoint lavere end samme måned sidste år. I Sverige er kabinefaktoren 80 pct.
Selskabet estimerer samlet en yield på 0,64 kroner for juni 2009. Tilsvarende tal for juni 2008 var 0,65 kroner.
Regulariteten i juni i år var på 99,7 pct. og punktligheden på 80 pct. I juni er punktligheden ringere sammenlignet med maj (87,1 pct), hvilket bl.a. skyldes slot-restriktioner i de østlige dele af Middelhavet, hvor Norwegian har mange flyafgange.
Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 48 99 44 40
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45
Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 41 fly. Selskabet får leveret 58 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag 175 ruter til 83 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.500 ansatte. For yderligere information, se www.norwegian.com