Pressemeddelelse -
Lavpris i højsæsonen
Nu begynder Norwegian at flyve til alle selskabets sommerdestinationer. Det fejres ved at lægge ekstra mange billige billetter til salg på norwegian.com.
Mens andre selskaber tilbyder billige billetter i forsommeren, har Norwegian også billige rejser i sommerferien. Så billige, at det er et godt alternativ til charterrejsen, med fly til fx Mallorca en uge i højsæsonen for 1.679 kr. pr. person.
Der udbydes billige billetter til alle Norwegians destinationer fra København og Aalborg.
Flybilletter til nogle af sommerdestinationerne Alicante, Nice, Malaga, Mallorca, Faro, Pisa, Kreta og Split udbydes fra 299 DKK, mens storbyerne Paris, London, Prag, Edinburgh, Budapest, Amsterdam, Krakow, Stockholm og Oslo fås fra 199 DKK.
”Alle skal have råd til at flyve på sommerferie. Også selvom økonomien måske strammer til. Derfor gælder vores billige priser hele sommersæsonen. Vi begynder snart at flyve til alle sommerferiedestinationer, og det vil vi gerne markere med ekstra mange lavprisbilletter i sommerferien,” siger Norwegians adm. dir. Bjørn Kjos.
Udbuddet af Norwegians lavprisbilletter er ikke begrænset til en bestemt periode eller bestemte ruter. Det betyder, at det også er muligt at få billige billetter til de populære destinationer i sommerferien, fx:
Mallorca i industriferien – en uge fra 3200,-
København-Palma tur/retur 23. juli-30. juli 1679 DKK
Syv overnatninger på 4-stjernet hotel 1521 DKK
(prisen er fundet på www.norwegian.com 12. marts 2009)
Ifølge Danmarks statistik er Spanien danskernes foretrukne rejsemål tæt fulgt af Italien og Frankrig. Norwegian har i alt fem ruter fra København til de tre populære lande. 60 pct. foretrækker at flyve, og syv ud af ti ture arrangerer de rejsende selv.
Yderligere information:
Julius Støback, Acting Country Manager Norwegian Danmark, +47 97 15 93 93
Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab og startede sine flyvninger 1. september 2002 med fire indlandsruter i Norge, og seks Boeing 737-300. I december 2003 blev Norwegian registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 41 fly. Selskabet får leveret 50 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag 174 ruter til 86 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.400 ansatte. For yderligere information, se www.norwegian.com