Pressemeddelelse -
Ferie trods finanskrise, men billige flybilletter
Finanskrisen betyder ikke noget for danskernes ferieplaner. Hele 79 pct. af danskerne siger i en ny undersøgelse, at krisen ikke påvirker deres ferie. Men danskerne kigger sig om efter billige flybilletter. 76 pct. siger i undersøgelsen, at det er billetprisen der afgør valget af flyselskab. Det viser en undersøgelse, som Sermo Analyse har foretaget for Norwegian.
En ny undersøgelse, som Sermo Analyse har gennemført for Norwegian, viser, at finanskrisen ikke vil ændre danskernes ferieplaner i 2009. Otte ud af ti danskere siger, at finanskrisen ikke vil påvirke deres valg af ferie. Hver tredje dansker planlægger ferie allerede inden sommerferien.
Undersøgelsen viser også, at danskerne for alvor har fået smag for lavprisflyselskaberne. Næsten 8 ud af 10 angiver prisen på billetten som den mest afgørende faktor for valget af flyselskab. 40 pct. angiver også flyselskabets image som en afgørende faktor, hvorimod selskabets nationalitet eller muligheden for internet check-in kun har betydning for hhv. 4 og 5 pct. af danskerne.
Norwegians country manager i Danmark Julius Støback forklarer:
”For Norwegian er det glædeligt at høre, at også danskerne tænker økonomisk, når de vælger flybilletter. Det viser, at Norwegians strategi med at holde et lavt omkostnings-niveau, så vi kan sælge billetter til lave priser er helt rigtig.”
Norwegian er Skandinaviens største lavprisselskab og den største operatør i Københavns lufthavn efter SAS. Norwegian har nu 21 ruter fra Danmark: Fra København til London, Paris, Amsterdam, Nice, Prag, Malaga, Alicante, Mallorca, Faro, Pisa, Split, Kreta, Rhodos, Budapest, Krakow, Edinburgh, Oslo, Stockholm og Aalborg samt fra Aalborg til London, Malaga og København.
Undersøgelsen blev gennemført af Sermo Analyse i marts 2009 blandt deltagerne i Sermos epanel for Norwegian. I undersøgelsen kunne de adspurgte angive flere faktorer, der afgør deres valg af flyselskab.
Yderligere information:
Julius Støback, Acting Country Manager Norwegian Danmark, +47 97 15 93 93
Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab og startede sine flyvninger 1. september 2002 med fire indlandsruter i Norge og seks Boeing 737-300. I december 2003 blev Norwegian registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 44 fly. Selskabet får leveret 58 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag 186 ruter til 86 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.500 ansatte. For yderligere information, se www.norwegian.com