Gå til indhold
Norwegian og UNICEF flyver nødhjælp til syriske flygtninge

Pressemeddelelse -

Norwegian og UNICEF flyver nødhjælp til syriske flygtninge

Norwegian og UNICEF Norge sender snart et fuldlastet fly med nødjælp og skoleudstyr fra Norge til Jordan for at hjælpe børn på flugt. I november letter Norwegians UNICEF-fly med kurs mod Amman i Jordan, som ligger et par timers køretur fra en af de største syriske flygtningelejre.

Norwegian og UNICEF Norge gør hermed en indsats for de over to millioner syriske børn, som er på flugt.

”Vi ønsker at gøre en ekstra indsats for at hjælpe syriske børn på flugt, og vores samarbejde med UNICEF Norge gør dette muligt. Vi har nu stillet et fly til rådighed for nødhjælp og skoleudstyr. Vi opfordrer samtidig vores kunder og samarbejdspartnere til at deltage i denne hjælpeaktion for at give børnene en fremtid,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos. En række Norwegian-medarbejdere vil også deltage i hjælpearbejdet.

UNICEF Norge har haft en indsamling til syriske børn i længere tid men vil nu mobilisere hele sit netværk for at fylde nødhjælpsflyet. Norwegian opfordrer også sine passagerer til at donere et beløb, hvor det endelige mål er at indsamle to millioner norske kroner.

Som verdens største nødhjælpsaktør for børn arbejder UNICEF for, at børn over hele verden får en fremtid og mulighed for at udvikle sig. Både i Syrien og nabolandende har organisationen ansvar for at give børnene midlertidige uddannelsestilbud og skabe trygge områder for dem, hvor de får lov at være børn og mulighed for at bearbejde traumer. Målet er, at Syriens børn én dag skal kunne forsørge sig selv genopbygge lokalsamfundene. De skal være fundamentet for et nyt Syrien. For at undgå, at disse børn bliver en tabt generation, er det væsentligt, at de kommer i skole. Derfor at de norske myndigheder prioriteret at støtte uddannelse for børn i krise og konflikt – ikke mindst for pigerne.

”De syriske flygtningebørn har mistet alt. Der er det afgørende, at vi, sammen med vores mangeårige samarbejdspartner Norwegian, kan mobilisere befolkningen til at fylde et fly med nødhjælp, som går direkte til børnene. Sammen kan vi sørge for, at disse børn får et håb og en fremtid,” siger UNICEF Norges generalsekretær Bernt G. Apeland.

Enkelt at bidrage

Flyet med nødhjælp og skoleudstyr til syriske flygtninge har afrejse i begyndelsen af november. På det tidspunkt er målet om at samle to millioner kroner forhåbentligvis nået således, at Norwegian kan fylde lastrum, hattehylder og sæder med medicin og andet nødvendigt udstyr. Norwegian flyver fra Oslo til København, hvor nødhjælp og skoleudstyr lastes fra UNICEF’s verdenslager. Efterfølgende sættes kursen mod Amman, som er hovedstad i Jordan, Syrens naboland.

Norwegian vil gennem en række kanaler bede sine passagerer om hjælp med at fylde flyet. I Danmark er det muligt at bidrage i billetbestillingsprocessen eller ved at klikke her.

UNICEF er tilstede i mere end 190 lande verden over og har et stort apparat på plads i Syriens naboland Jordan.

Norwegian og UNICEF har haft et signaturpartnerskab siden 2007. Norwegian støtter UNICEF i form af blandet andet indsamlingsaktioner og støtte til flyvninger. Sidste år gik nødhjælpsflyvningen til Den Centralafrikanske Republik, hvor 2,3 millioner børn lider og har behov for akut hjælp. Se en video fra turen her.

For mere information:
Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 99 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegian også kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian