Gå til indhold
Norwegian sætter endnu flere fly ind til vinter

Pressemeddelelse -

Norwegian sætter endnu flere fly ind til vinter

Tre afgange om ugen til Dubai og det samme til Madeira. Hele vinteren. Mindre end en måned efter lanceringen af Norwegians historisk store vinterprogram fra Danmark, åbner flyselskabet nu for endnu flere flyvninger fra København.

Selvom det er mindre end en måned siden, at Norwegian lancerede store øgninger på flyvninger i dette års vinterprogram, fortsætter flyselskabet med at øge antallet af afgange fra Danmark i vinterperioden.

Med de nye øgninger bliver det muligt at komme til Dubai og Funchal på Madeira tre gange om ugen fra København i vinterperioden.

”Vi vil gerne gøre det lettere for vintertrætte danskere, der længes efter sandstrande, krystalklart vand og høje temperaturer, at komme af sted til sydens sol. Derfor er vi glade for at kunne lancere tre ugentlige afgange til både Dubai og Madeira med vores nye, og derfor mere miljøvenlige fly,” siger Andreas Hjørnholm, kommunikationschef i Norwegian i Danmark.

Stort vinterprogram i år

Ud over det øgede antal flyvninger til Funchal i Madeira og Dubai, har Norwegian også, som tidligere udmeldt, øget antallet af afgange på ti andre destinationer i årets vinterprogram. Det drejer sig om destinationerne Las Palmas på Gran Canaria, Tenerife, Alicante og Malaga i Spanien, Palma på Mallorca, Nice i Frankrig, Krakow i Polen, Tel Aviv i Israel og Budapest i Ungarn.

Derudover fortsætter de tre sommerruter fra København til Lanarca på Cypern, Athen og Catania i Italien også ind i dette års vinterperiode.

Fakta om afgangene

  • Tre ugentlige flyvninger til Dubai fra 30. oktober 2018 til 30. marts 2019. Det er to flyvninger mere end i vinteren 2017-2018. De nye flyvninger til Dubai bliver opereret med Norwegians Boeing 737-MAX fly.
  • Tre ugentlige flyvninger til Funchal på Madeira fra 30. oktober 2018 til 30. marts 2019. Det er to afgange mere end i vinteren 2017-2018 og en afgang mere, end der tidligere er meldt ud for den kommende vinter.
  • Afgangene ligger på tirsdage, torsdage og lørdage til begge destinationer.

Medie-kontakt
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm
E-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com
Tlf. +45 6191 1116

Emner


Norwegian
Norwegian er verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,6 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.500 medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.


Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian