Gå til indhold
Norwegian med positivt kvartalsresultat

Pressemeddelelse -

Norwegian med positivt kvartalsresultat

Norwegian fremlægger i dag et kvartalsresultat på 300 millioner norske kroner efter skat. Væksten i årets andet kvartal har været den højeste i selskabets historie og vil fremover aftage, sådan at omkostningerne reduceres yderligere i tråd med selskabets strategi.

Nettoresultatet var på 300 millioner norske kroner (NOK), en stærk forbedring fra sidste år, hvor tabet var på NOK 691 millioner. Selskabets omkostninger er reduceret med ni procent i dette kvartal. Fratrukket omkostninger til brændstof, faldt omkostningerne med 19 procent. Engangseffekter har også i dette kvartal bidraget til omkostningsreduktionen. Omkostningerne er reduceret til trods for, at selskabet har haft den højeste vækst nogensinde i løbet af et kvartal med 48 procent (ASK), samt at olieprisen har været betydeligt højere sammenlignet med samme periode sidste år. Trafiktilvæksten i andet kvartal (RPK) var på 46 procent.

Stabil belægningsgrad
I alt fløj 10 millioner passagerer med Norwegian i andet kvartal – en øgning på 16 procent. Belægningsgraden i andet kvartal holdt sig på et højt niveau, 86,8 procent mod 87,7 sidste år.

Norwegians international ekspansion har været stor de senere år med nye ruter, nye destinationer og etablering af nye baser, samt øget frekvens på adskillige ruter. Målt på de samlede indtægter er USA nu Norwegians stærkeste marked efterfulgt af Norge.

- Det er glædeligt at kunne fremlægge et godt resultat med reducerede omkostninger på trods af en stærk vækst i dette kvartal. Fremover vil væksten aftage, og vi vil høste af det, vi har sået, hvilket vil gavne kunder, ansatte og aktionærer, siger koncernchef i Norwegian Bjørn Kjos.

- Jeg er vældig glad og taknemmelig over, at vi i løbet af de sidste seks måneder har modtaget ti forskellige priser. I juni blev Norwegian kåret til Norges mest innovative selskab, og i juli blev vi tildelt ”World Travel Award” som det bedste flyselskab i Europa. Vi har også modtaget «Ambassador’s Award» af USA’s ambassadør i Norge, som viser, at det, vi har opnået indtil nu i USA, bliver værdsat og anerkendt af de amerikanske myndigheder, siger Kjos.

I løbet af andet kvartal har Norwegian indfaset tre Boeing 787-9 Dreamlinere og to nye Boeing 737 MAX-fly i flyflåden. I alt i år får Norwegian levering af 11 Boeing 787-9 Dreamlinere, 12 Boeing 737 MAX 8 og har allerede modtaget selskabets to sidste Boeing 737-800. Med en gennemsnitsalder på 3,7 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøeffektive i verden.

For yderligere information, se vedlagte kvartalsrapport (engelsk).

Medie-kontakt
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm, +45 61911116
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, +47 97554344

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,7 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.500 medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.


Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian